TO-GO DELUXE

By Permalink 0

100dps
Jeg er storforbruger af kaffe – nespresso, bønner og den formalede slags. Det skyldes hovedsageligt, at jeg er inkarneret b-menneske, så når mit vækkeur bimler klokken 6 er kaffe min eneste ven – bogstavelig talt. Ingen gider være venner med en der skuler ondskabsfuldt til alt og alle, hvilket uheldigvis er mit eneste pre-coffee look. En anden årsag til mit kaffemisbrug er at jeg får hovedpine hvis ikke jeg får min daglige dosis – er junkie ordet du leder efter? Nok om det jeg er her nemlig for at dele mit yndlings fix med jer alle – Coffe-to-go deluxe! – Perfekt når der er leftovers tilbage i kaffekanden og man er på vej ud af døren, på den måde slipper man for at vande afløbet i lækker kvalitetskaffe – og for at stoppe forbi Mc Donalds efter en tarvelig to-go der smager af mandag morgen. Og har du overvejet hvor lykkelige dine langvejs-fra-venner ville blive hvis du stak dem sådan en fætter her, før de forlod dit casa og vendte snuden hjemad? Prøv det!

Min favorit to-go kommer fra min chemex og lyder således:
1. 65 gram relativt groft kværnede (en tand over medium) Irish Cream kaffebønner til 835 gram vand – gerne omkring de 95-96 grader varmt. Hæld en smule vand over den malede kaffe og lad den bloome i ca 30 sekunder, før du hælder resten af vandet over og lader kaffen brygge færdig.
2. Tilsæt en teske sirup eller to – min favorit til den her kaffe er Nicolas Vahés gingerbread version, der giver kaffen en underspillet note af jul som jeg personligt synes er skøn i vinterhalvåret – nogle kan ikke fordrage det og til det har jeg kun en ting at sige! – Hvad så med karamel eller vanilje?

3. Top hele herligheden af med mikroskum på sødmælk og så har du altså en to-go-latte, der sparker bunden væk under de fleste andre.

Ps. den gør virkelig underværker på en mandag!

No Comments Yet.

Skriv et svar