Stilladsseng

By Permalink 2

Mange af jer spørger til min nybyggerinspirerede seng, så her kommer et kort indlæg der dækker the basics og er der mere spørger i selvfølgelig bare (-: Skelettet består af gammelt stillads (købt brugt til 1.000 kroner), som er svejset sammen så det passer de gængse mål på en ganske almindelig dobbeltseng – med ekstra lange ben. Som en lille ekstra feature har jeg fået en sengehest svejset fast, så man ikke risikerer at falde de 170 cm ned til gulvet – jeg vil anbefale alle at gøre det samme. ”Gulvet” i sengen består af to gamle treller til en flad halvtreller pr. styk, hvorpå der inderst ligger en madras, som jeg har tyvstjålet fra min gamle seng. Som i nok har gættet har jeg også en gammel stige stående, som også er modificeret en smule så den passer i højden og kan hægtes på stilladset. Under sengen har jeg mit tøj liggende i reolkasser og hængende på en bøjlestang, resten af pladsen gik til et hyggehjørne, som jeg sætter ekstra meget pris på i de kolde vintermåneder. Med hensyn til prisen løber min version op i omkring de 1.100,- men det er også under forudsætning af at stillads og treller er genbrug, det samme er madras og da min far er ganske habil med et svejseapparat, har det heller ikke kostet ekstra. Læg reolkasser og garderobestang oveni og så løber hele herligheden op mod de 1.500,-

3 Comments
  • Mia
    maj 3, 2015

    Hvor får man skaffet et velegnet stillads??

  • kristina
    marts 23, 2015

    Hej :)
    Jeg ønsker mig inderligt sådan en løsning

  • Iben
    november 9, 2014

    Det er virkelig en veldig fin installation. hvor har du fundet stilladset henne ? :)

Skriv et svar