LAST MINUTE GIFTWRAP DIY

By Permalink 0

Jeg kan godt lide at få en gave der er pakket pænt og/eller personligt ind, jeg er ikke den store tilhænger af butiks-indpakkede gaver, jeg synes hurtigt de kommer til at se masseproducerede og upersonlige ud med alt deres skinnende papir, gavebånd der både skal krølle den ene og den anden vej, sløjfes i alle verdens retninger og overdynges med klistermærker – overdrivelse fremmer forståelsen! (-; MEN altså pointen er at jeg har valgt selv at ”trykke” mit gavepapir i år og hvis i skulle få lyst til at gøre det samme får i her en last minute DIY på gavepapir fra hjemmetrykkeriet (-;

Alt du skal bruge er:
1. En rulle gavepapir – jeg har brugt en rulle standard brun gavepapir
2. En kartoffel
3. En kniv
4. En smule af din yndlings maling

Sådan gør du:
1. Skær kartoflen ud i en ønsket form – som i kan se har jeg valgt en ligebenet trekant da jeg synes den skaber et fint sammenhængende mønster på hele papiret.
2. Dyb kartoflens ende i malingen og tryk! Lav eventuelt lige et par prøvetryk på noget andet papir først, det havde jeg stor glæde af! (-;
3. Lad tørre
4. Pak ind!

Sammen med gavepapiret har jeg brugt sort maskingtape, koralrødt snor i en rimelig grov kvalitet eller sort/hvid stribet snor i en finere kvalitet. Derudover har jeg klippet nogle juletræer ud af en tynd plade kork og klistret nogle DYMO tags på, så de fungerer som til/fra kort (-:

GLÆDELIG JUL!

No Comments Yet.

Skriv et svar