DIY MARBLE WALLCLOCK

By Permalink 0

I dag har jeg lavet et lille fikst ur til min billedhylde, smadder nemt og okay hurtig overstået uden de store bump på vejen.

Til mit ur har jeg brugt følgende: 
1. Marmorfolie
2. En rund korkplade – Kork fordi det er nemt at skære i uden de vilde værktøjer, men erstat endelig med træ eller måske akryl for en mere holdbar skive – og lidt ekstra arbejde (-;
3. En skarp kniv
4. Et urværk, det her er bare taget ud af et gammelt ur.. Køb eventuelt et nyt ur i TIGER, tænk over hvilke visere du vil have til dit ur.

Sådan gjorde jeg:
1. Først monterede jeg min marmor folie på korkpladen. Pres luftboblerne godt ud og vend skiven så du kan skære folien til så den passer perfekt. Som i kan se har jeg markeret midten på min skive med en cirkel – den skal skæres ud så der bliver plads til urværket. Laver du et solidt ur i træ eller plexiglas kan du klare det med en boremaskine.
2. Skil dit urværk fra hinanden. Overvej eventuelt om du vil male viserne i andre farver – jeg har malet mine sorte og sekundviseren kobber.
3. Montér urværket på din urskive og uret er færdigt!

Er du ikke så vild med marmor er mulighederne uendelige, umiddelbart tænker jeg træ, kobber, beton, filt eller måske læder. God fornøjelse (-:

0 Comments

Skriv et svar