CHICK A DEE

By Permalink 0

I går viste jeg jer mine fødselsdagsgaver og i dag synes jeg i skal have et lille ekstra kig på denne charmerende fætter! Jeg faldt over chick-a-dee for et par år siden hvor den for første gang kæmpede sig vej til førstepladsen på min ønskeliste – hjemme hos mig endte den dog aldrig. Ikke før nu hvor jeg egentlig havde glemt at ønske mig den! Hvis ikke du allerede har regnet den ud, eller læste med i går, så er chick-a-dee en røgalarm og en meget charmerende en af slagsen efter min mening. Fuglen er designet af hollandske Louise van der Veld og er inspireret af en nordamerikansk mejse, der er kendt for at advare folk om gift i luften – snedigt nok! Prisen for den kære mejse ligger på omkring de 400,- på de forskellige webshops, hvis altså du også skulle få lyst til en lille hvid mejse i husstanden! (-:

2 Comments

Skriv et svar