9 hurtige fra Berlin

By Permalink 0

Til de af jer der ikke følger med på Instagram kan jeg fortælle at jeg lige er kommet hjem fra en fantastisk ”insider” pinseferie i Berlin – Det var brutalt, lækkert og alt for meget på den gode måde! Jeg har oplevet Bikini Berlin – Et nyt, anderledes, råt og super fedt shoppingcenter med et gennemført industrielt udtryk. Jeg er blevet kørt rundt i en hestevogn trukket af to sorte heste klokken et om natten, for at nå frem til fire forskellige barer – og en gammel svømmehal omdannet til en topmoderne natklub med dansegulv i det tømte bassin. Jeg har været til åbningsfest for en baggårdsoase med gynger, DJ og bar i en gammel lade. Jeg har været til havefest på toppen af et shoppingcenter i Neu Kölln og kigget ud over Berlins nattehimmel med en drink i hånden, imens en DJ spillede loungemusik og et par gøglere kastede med ild. Jeg har oplevet Karneval der Kulturen sammen med en million andre mennesker – En parade med 82 vogne, der hver især repræsenterer Berlins folkegrupper og sammen, byens diversitet. Vejret har været fantastisk og det samme har selskabet!

No Comments Yet.

Skriv et svar